
Efteråret er over os, og inden vi får set os om, banker vinteren på døren. Har du husket at tjekke, om dit tag er klar til vinterens sne, frost og vind? Det kan ende med at blive dyrt, hvis du ikke gør det.
Det betaler sig
Dit tag er med til at holde dit hus tørt. Derfor er taget også en meget vigtig del af dit hus. Bliver dit tag ikke vedligeholdt løbende, kan det ende med alvorlige fugt- og vandskader. Det er ikke bare skidt for taget men kan også føre til skader på resten af dit hus. Og det kan ende med at blive en dyr affære.
Vinteren er hård ved dit hus og særligt ved dit tag. Taget er nemlig den del af dit hus, der er mest udsat hele året rundt. Det udsættes for alt slag vejr og vind, for solens stråler, hård regn, slud og tung sne. Det er alt sammen noget, der sætter sine spor. Du kan lave din egen forundersøgelse med nedenstående 5 trin – vi anbefaler dog fortsat en professionel til at kigge på dit tag, så du får korrekt rådgivning, om du er klar til sne, slud, regn og blæst.
1. Tjek om tagbelægningen sidder godt fast
Tjek dit tag grundigt for revner, huller og løse tagsten. Er der defekte eller revnede tagsten, eller finder du en løs tagsten eller tagplade, så skal de fastgøres eller skiftes. Hvis du vælger ikke at gøre noget, kan det ende med irriterende fugtskader i dit hus. Det er ikke kun skidt for dit hus men også for indeklimaet.
2. Tjek tagets rygning
Rygningen er toppen af dit tag. Det er de tagsten, der ligger øverst på tagfladen. Er der utætheder i rygningen, så kan du risikere at skulle kæmpe med alvorlige fugt- og vandskader. Sørg derfor for, at alle rygningssten sidder godt fast. En vandskade fra taget kan nemlig lave store skade gennem hele huset.
3. Tjek taget efter kraftigt regnskyl
Efter et kraftigt regnskyl vil du som regel kunne se, om der er utætheder i dit tag. Vær opmærksom på, at en tagkonstruktion med undertag kan være svært at kontrollere, selv inde fra tagrummet.
Ved en tagkonstruktion uden undertag kan du indefra tagrummet tjekke om lægter og undersiden af tagsten har våde plamager. Bemærk, at kontrollen med fordel kan udføres ved forskellige vindretninger.
4. Tjek om tagbelægningen sidder godt fast
En vindskede er de brædder, der afslutter taget langs bygningens gavl for at forhindre, at vinden blæser ind under tagbelægningen. Sternbrædder er de brædder, der afslutter en tagkonstruktion. De sidder bagved tagrenden for at beskytte tagspærene.
Tjek om vindskeder og sternbrædder sidder ordentligt fast. Hvis ikke, så sørg for at fastgøre dem. Finder du råd, bør du udskifte dem.
5. Tjek dine nedløbsrør og tagrender
Med både sne og storm følger der som regel også større mængder vand. Kontrollér derfor om dine nedløbsrør sidder godt fast. Fjern også blade og skidt fra dine tagrender, så vandet kan løbe frit til nedløbsrøret.
Har du opdaget, at der måske er problemer med dit tag, eller vil du gerne have det tjekket for en sikkerheds skyld, så kan vi hjælpe dig. Kontakt os, og lad os tage en uforpligtende snak om dit tag. Husk også, at du stadig kan nå at bruge håndværkerfradraget. Men skynd dig, det udløber ved årsskiftet.