
Skimmelsvamp, fugtspor og svampespore er svære at få bug med. Af og til kan arbejdet faktisk virke umuligt. Men det kan lade sig gøre. Du skal vide, hvad du arbejder med, være forsigtig og konsekvent.
Svamp sætter sporer – der spreder sig
For at bekæmpe svamp, må man forstå deres levevilkår. Her er det vigtigste: de formerer sig i sporer, altså små frø. Hver gang et område ramt at svamp bliver berørt, spreder sporerne sig. Også ved støvsugning, vask og skrub. Sporerne er lette og kan sprede sig via luftveje.
Når dette er sagt, skal en eller anden form for ”berøring” til for at bekæmpe svampen. Men hvad må du egentlig selv gøre?
Kan du gøre-det-selv, eller behøver du professionel hjælp?
De generelle regler for bekæmpelse af svamp siger, at du selv må fjerne svampen i beboelsesrum, så længe fladen er mindre end 20×20 cm. På loftsrum må fladen være op til 2 m². Har du større flader, bør du kontakte professionelle fagfolk, der kan afhjælpe problemerne.
Manglende handling kan udsætte din familie for risikoen for astma, hovedpine og andre gener. Men husk at fjernelse af skimmelsvamp er midlertidigt, hvis ikke du finder kilden.
3 produkter til små angreb
Udendørs Rodalon indeholder fungicider, som forebygger svampeangreb. Fungicider fordamper, så virkningen er ikke langvarig. Rodalon er ikke et svampeprodukt – men et rengøringsmiddel. Det kan derfor kun bruges på mindre områder i dit hjem.
Svampeprodukter som Hysan eller ProtoxSkimmel afrenser og desinficerer områder ramt af skimmelsvamp. Sidstnævnte forebygger også skimmelsvamp på fugtige områder.
Klorin kan også bruges i kampen. Ufortyndet Klorin er effektivt – men husk på at det bleger ret kraftigt. Farvede vægge, fuger eller natursten kan derfor ikke tåle behandlingen.
Husk altid at støvsuge først, derefter rense med produktet for til sidst at skylle efter.
Effektiv behandling – dyrt med brugbart
Virker de tre ovenstående produkter ikke, findes et helt andet alternativ. BioRid er et forholdsvis nyt produkt, som kan bruges i vådrum eller rum med meget fugt. Produktet er ikke et rengøringsprodukt, men er mere i malingskategorien.
Biorid er vandbaseret maling af akryl og vulkansk aske. Produktet danner mikro-porøs og åben overflade. Det betyder, at overfladen effektivt optager og videregiver fugt til rummet. Skimmelsvamp kan derfor ikke trives her. Produktet kan tones i farven, og det er muligt at sprøjte eller rulle produktet på. Literprisen er 80-100 kr.
Befinder svampen sig i fugtige tagkonstruktioner, er det byggefugt eller deciderede byggefejl, der fører til fugtige overflader, er Biorid ikke et godt alternativ. Her kræves en professionel løsning på problemet – eventuelt i samråd med både svampespecialist og håndværker.