
Har du en for høj varmeregning?
Vinter er for mange mennesker lig med hygge. Men det er også i denne tid, at varmeregningen stiger kraftigt – i hvert fald for de fleste. En høj varmeregning kan være tegn på, at dit hus ikke er godt isoleret. For meget af vores varme bliver desværre ikke i huset, men slipper ud af utætheder, sprækker og vinduer, der ikke er energivenlige. Hvor meget varme sluger dit hus? Sikkert mere end du aner. Heldigvis er der råd for det – og hjælp at hente.
Kom af med den høje varmeregning sådan
Ved hjælp af en speciel teknologi til temperaturmålinger, kan du nemlig få målt hvor meget varme, der forlader dit hus – eller hvor meget kulde, der slipper ind. Førstnævnte kaldes varmetab, og definerer den mængde varme, som strømmer ud af dit hus, hvis det er utæt. Er tabet stort – er varmeregningen høj.
Teknikken kaldes termografi og er altså en måde at lave temperaturmålinger på. Et infrarødt termografisk kamera tager billeder af dit hus – og farverne her på afspejler temperaturerne i hvert punkt. Tager kameraet eksempelvis et billede af et vindue, vil det afsløre, om og eventuelt hvor vinduet slipper din dyrt betalte varme ud – helt ned på millimeterniveau.
Det temperaturfølsomme kamera tager billeder af dit hus og registrerer infrarød stråling. På en skærm kan du nu se temperaturen på husets overflader. Den grønne eller blå farve betyder, at overfladen er koldest. Omvendt er farven rød eller gul, der hvor temperaturen er varmest.
Hvad du skal og bør gøre ved situationen, kan du efterfølgende tage stilling til. Du vil opdage, at dit varmetab kan mindskes ved hjælp af små forbedringer. Måske kan en tætningsliste her og der hjælpe, ligesom det kan være nødvendigt at flytte lidt isolering et par centimeter.
Hvornår og hvordan?
Termografering fungerer bedst, når den udendørs temperatur er omkring 0 grader. På den måde fremstår farverne på billederne tydeligst. Derfor er vinteren en god sæson for termografering. For at få udført en termografering skal du have fat i fagkyndige folk. Der er flere forskellige muligheder. Mange håndværkere kan udføre termograferingen. Også specialiserede termografer udfører arbejdet.
Kunne dit hus trænge til en termografering? Og er du klar over, at du kan få taget billeder, analyseret disse og få en rapport over resultaterne for 1200 kr.?
Har du spørgsmål, kommentarer eller brug for hjælp, kan du kontakt os her på siden, på telefon 97 31 13 14, på mailen info@klittens-tomrer.dk eller på vores facebookside.