
Lufte ud om vinteren
Vintertiden er kold og mørk – men hyggelig. Stearinlys er tændt i mørket, juletiden nærmer sig og tæpper, varm kakao og sofa-tid hører sig til. Men med vinteren kommer også en øget fare for fugt, skimmelsvamp og kondens i dit hjem.
Følger du ti simple råd, kan du være med til at sikre dit hjem mod fugtskader. Husk dog på, at udluftningsbehov, fugtniveau og temperatur også afhænger af boligens stand og placering samt vinduernes evne til at isolere:
- Lav en kort men intens udluftning. Mere præcist – kun 5 minutter. På den måde behøver du ikke fyrre for fuglene.
- Gennemtræk er vigtigt. Luk dine vinduer op i begge sider af dit hjem, så al luften bliver udskiftet.
- Udluft 3 gange om dagen – eventuelt morgen, eftermiddag og aften. I de kolde måneder nedkøles dit hjems overflader indvendigt. Det er dét, der giver større risiko for fugtskader.
- Luft altid ud, når du har haft stearinlys tændt. Det samme gælder, når du har haft gæster eller har lavet mad. Indeluften er fuld af fugt og partikler, som skal ud – for at undgå fugt og kondens.
- Luk for varmen i de korte perioder, hvor du lufter ud. Så sparer du på varmeregningen.
- Lad ikke vinduer stå på klem i løbet af dagen. Det afkøler vægge og overflader, og kan koste dig dyrt i opvarmning af rummet. Oveni det, kan kolde vægge give kondens, der kan føre til skimmelsvamp.
- Dugger dine ruder? Hvis dine vinduer dugger mere end 2 cm fra kanten, skal du lufte mere ud.
- Tjek lugten i dit hjem. Og vær opmærksom på det! Vi kan hurtigt blive vante til en bestemt lugt i vores hjem. Men det er vigtigt at du er opmærksom på, om det lugter muggent eller indeklemt. Så skal du lufte mere ud.
- Hold døren til badeværelset lukket. Fugten skal helst ikke spredes til hele hjemmet, men skal i stedet ud via et vindue eller udluftningskanal.
- Luk udluftningsventiler i døre og vinduer lidt til i vinterperioden. Ellers kommer der for meget kold luft ind, og du vil skulle bruge ekstra energi på at varme luften op igen. Husk at åbne ventilerne igen til foråret.
Har du fugtskader, skimmelsvamp eller problemer med vinduer og kondens, skal du tage fat i problemet med det samme. På den måde mindsker du problemets omfang så meget som muligt.
Har du spørgsmål, kommentarer eller brug for hjælp, kan du kontakte os her, på mail info@klittens-tomrer.dk eller på telefon 97 31 13 14. Du kan også tjekke vores facebookside for yderligere informationer, gode råd, gør-det-selv-tips og meget andet.