
Storm over Danmark
Efterår og vinter er den tid på året, hvor flest storme rammer Danmark. De seneste år har vi set voldsomme vejrsituationer, som har lavet omfattende skader på landsplan. Rammes vi af en storm, er det vigtigt at tjekke, om der er sket skader på dit hus, når stormen har lagt sig. Værst går det ofte ud over tagene på husene, men også ydervægge, nedløbsrør, tagrender, skorsten og udestuer er blandt de hyppige skader efter et stormvejr.
Taget
Det første du skal tjekke er husets tag. Tjek, om der er faldet tagsten af, og om tagstenene sidder forsvarligt fast.
Du bør også tjekke taget fra dets inderside. Har du mulighed for at gennemgå taget fra loftsrummet, skal du sikre dig, at der ikke er noget, der har løsnet sig på grund af stormen.
Ydervægge
Når du har tjekket taget, kan du gå videre til husets ydervægge. Tjek ydervæggene for revner. Umiddelbart giver små revner ikke større problemer, men i værste tilfælde kan revner give problemer med husets konstruktion.
Nedløbsrør og tagrender
Nedløbsrør og tagrender er også udsatte, når vinden blæser med stor kraft. Tjek om nedløbsrør og tagrender sidder ordentligt fast og fungerer, som de skal. Hvis et nedløbsrør ikke sidder korrekt, kan der opstå vandskader og fugtophobninger i ydervæggene.
Udestue
Mange oplever, at udestuen tager skade af en storm. Hvis du har en udestue, er det en meget god idé at tjekke, om dele af konstruktionen har revet sig løs. Tjek derfor udestuen grundigt og ved alle forankringer af konstruktionen.
Skorsten
En skorsten sidder meget udsat, når det stormer. Tjek derfor, om der er løse dele eller revner ved skorstenen.
Begræns skaden
Hvis du har opdaget en skade, bør du hurtigst muligt forsøge at minimere den. Har du opdaget et hul i taget, kan du afdække hullet med en presenning. Dernæst skal du kontakte dit forsikringsselskab for at melde skaden. Det kan være en god idé at tage billeder af skaden, så du har dokumentationen i orden.
Sådan gør du, hvis du finder en skade
Finder du en skade på dit hus efter en storm, skal du kontakte dit forsikringsselskab med det samme. En skade bør udbedres hurtigst muligt, så skaden ikke forværres yderligere.
Har du brug for en fagmand?
Selvom det kan virke forholdsvis simpelt at gå en tur rundt om huset og kigge efter skader, så er der alligevel en række skader, der kan være svære at tjekke selv. Det kan derfor være en god idé at få en fagmænd til at hjælpe dig. En fagmand kan undersøge dit hus mere specifikt for fejl og mangler. Vi hjælper dig gerne med at tjekke dit hus for stormskader. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.
Se også vores 5 gode råd til at tjekke, om dit tag er klar til vinteren.