Sommerhuse

... - med os kommer du godt i gang!

Sommerhuse – vi tilbyder nybygning, tilbygning, renovering og vedligeholdelse

Et nybyggeri er et stort projekt. Det kræver store overvejelser og beslutninger – og ikke mindst strækker det sig ofte over længere tidsperioder. Nybyg skal tilpasses grunden, området, familiens behov og i høj grad dine ønsker om udseende og materiale. Samtidigt skal ønsker og budget også passe sammen, og det kan være svært at overskue omfanget af nybyggeri fra start. Alligevel er der rigtig mange fordele ved at bygge nyt hus. Mangler du inspiration, kan du tage et kig i vores projekter. Vores tegnestue kan hjælpe dig med at komme i gang.

Et nyt sommerhus behøver ikke være løsningen, selvom det gamle er “slidt”. Der er andre muligheder – har du overvejet en ombygning, renovering eller en tilbygning?

Faktisk kan løsninger som det, få sommerhuset til at fremstå som nyt!

Kan du godt lide det, du ser her?

Har du brug for rådgivning eller vejledning omkring en nybygning, tilbygning eller renovering, kan du kontakte os her. Vi bygger både som hoved- og fagentreprise. Desuden har vi bygningskonstruktører ansat. Det betyder, at vi kan varetage de fleste projekter – store som små.

Nybygning

Når du vælger nybyggeri, sikrer du dig, at dit hus bliver præcist, som du ønsker det. Ofte er et nybygget hus specialtegnet – derfor også unikt. En arkitekt eller bygningskonstruktør er din sikkerhed for, at det nybyggede hus er gennemtænkt ned til mindste detalje.

Ønsker om specielle vinduespartier, nytænkende indretning eller innovative løsninger bliver inkorporeret i dit hus, hvis du vælger denne løsning. Dermed bliver det nybyggede hus – dit personlige hus.

Tilbygning

En tilbygning er en god løsning, hvis dit sommerhus mangler plads. Men det er vigtigt at overveje, hvilke funktioner tilbygningen skal have i sommerhuset. Det har nemlig afgørende betydning for placeringen af tilbygningen – i forhold til dagslys, ganglinje og udsigt.

Også tanker om stier, nabogrunde og uderum er vigtige overvejelser. Dét betyder, at placering af tilbygningen både skal afhænge af indretning, planløsning og den eksisterende placering. Skal dit sommerhus for eksempel være i vinkel, åbner det muligheden for en terrasse med læ til to sider!

Renovering og vedligehold

Det kan være en god idé at kombinere en tilbygning med renovering og/eller ombygning af dit sommerhus. På den måde bevarer du helheden – og får oplevelsen af et nyt sommerhus! Økonomisk set er løsningen også fordelagtig.

Er dit sommerhus slidt eller gammelt, kan kombinationen give sommerhuset et helt nyt udtryk. Omvendt kan de være svært at bygge til i den originale stil. Derfor må man ofte overveje to muligheder: en tilbygning der så vidt muligt ligner det originale sommerhus i materiale og konstruktion – eller et helt andet udtryk, der tydeligt skiller sig ud.